Gørdings lokalhistorie
Under dette hovedpunkt fortælles om byens første tid. Det starter med tiden da området var hede hvor der kun var få beboelser. Til tiden med kirke, kro og et par store gårde. Om hvordan driftige folk startede Gørdings virksomheder op, blandt andet mølle og klædefabrik. Hvordan virksomhederne medførte at arbejdskraft kom til byen og der dermed kom nye beboere. Med øget befolkning kom også behovet for et forretningsliv.
Udviklinge med flere borgere betød også at nye generationer voksede op i byen. Der byggedes en skole tæt på kirken. Byudviklingen skete omkring kirken indtil tabet af Sønderjylland i 1864 gjorde det nødvendigt med en ny havn.
Den nye havn blev placeret i Esbjerg, som dengang ikke var en by. I dag er Esbjerg byen der har lagt navn til den store kommune der har opslugt byer som Ribe, Bramming og Gørding.
Den nye Esbjerg havn skabte behov for transport af især gods, og en jernbane anlagdes mellem Esbjerg og Lunderskov. Der lagdes også stationer på strækningen og da der var modstand fra borgerne i Gørding mod at stationen lagdes for tæt på byen, placeredes stationen et stykke syd for byen. Det var en medvirkende årsag til at der længere vestpå placeredes en station der blev knudepunkt for jernbanetrafikken sydpå (Ribe - Bramming) og nordpå (Bramming - Grindsted). Dette betød at Bramming overhalede Gørding i udvikling og at Gørding på et tidspunkt hørte under Bramming kommune.
Banen havde dog også stor betydning for og indflydelse på Gørding. Der skete nu en byudvikling sydpå fra kirken og ned til stationen.
Det var Nørregade der blev forbindelsen mellem det gamle Gørding omkring kirken og til det ny Gørding omkring stationen. På Nørregade blev mange af de huse der byggedes på strækningen bygget som huse der i underetagen havde butikslokaler og i overetagen var der så beboelse. Som i mange andre byer - store som små - var der i første halvdel af 1900-tallet en købmand, bager eller slagter på næsten ethvert gadehjørne. Nørregade bestod en overgang næsten udelukkende af forretninger og små virksomheder.
Da Danmark blev besat af tyskerne, gik der nogle år før Gørding stiftede direkte bekendtskab med besættelsesmagten. I forhold til i de større byer som Esbjerg, København, Ålborg og Odense forløb besættelsesårene forholdsvis fredeligt. Gørding havde i forhold til sin størrelse en del modstandsfolk. Disse deltog dog fortrinsvis i aktioner udenfor Gørding. Det var nu ikke fordi Gørding ikke opdagede at der ydedes modstand. Der var frihedskæmpere der udførte aktioner der generede tyskerne og folk der samarbejdede med tyskerne blev udsat for sabotagehandlinger.
En by bliver jo kun til en by fordi der er nogen der har skabt byen.
Under historie fortæller vi historien om nogle af de personer der har sat sit præg på byen og som har haft betydning for Gørdings udvikling.
Disse personer har sat sig spor ved at deres virke har betydet at der er rejst bygninger der enten i sig selv er værd at omtale eller som har haft en funktion der gør dem specielle for byen. Lige som mange af de personer der omtales og som har haft betydning for byen ikke er her mere, ligeledes er mange af bygningerne her heller ikke mere.
At historien kan fortælles skyldes jo kun at der er personer der har oplevet denne historie og som har givet den videre ved enten selv at berette eller ved at fortælle historien til andre der så har fastholdt denne historie enten i billeder eller på papir.
Uden disse kilder ville Gørding Sognearkiv ikke være i stand til at formidle historien i billede og tekst - i nogle tilfælde også med film og lyd.