Den første tid - Gørding Sognearkiv

Langs Aaen findes endnu enkelte Lunde og Smaakrat, der staar som Levninger fra Eortidens Skove; men ellers har Egnen gennem Aarhundreder været golde Heder med spredt Bebyggelse. En af de ældste Gaarde er Vardhogaard. Navnet kommer af „Varde", en Bavn eller Banke, og „Hoved", der betegner Toppen af Banken, og højt ligger Vardhogaard den Dag i Dag.

Lad os lytte til, hvad gamle Skrifter og gamle Mennesker fortæller om denne Gaard, der engang har været et adeligt Herresæde. Den første adelige Ejer er sandsynligvis Ove Skram, der 1498 kalder sig Herre til „Varhoffuit".

I hans Slægt blev Gaarden gennem mange Aar, til den i 1618 blev solgt til Jomfru Margrete Krag, der senere blev gift med Erik Bilde fra Langeland.

Margrete døde paa Vardho 25. Novbr. 1648, 51 Aar gammel, og ligger begravet under Koret i Gørding Kirke.

Ved dennes Restauration i Aaret 1876 fandt man paa hendes Kiste en smuk Messingplade med Inskription, som nu er ophængt paa nordre Korvæg.

Gamle E. Severinsen, som enhver Gordingenser kender, er født paa Vardhogaard 1. Juni 1827, og han fortæller om sin Fødegaard, at den ved Aar 1800 var paa ca. 1000 Tdr. Land; men den daværende Ejer Wentzel Severinsen delte den i to Afdelinger, der dog var bygget sammen og blev drevet i Fællesskab af samme Slægt til Aaret 1838, da den ene Part solgtes og blev flyttet mod Nord ned paa Marken (Mads Sørensens

Gaard). Hovedparcellen ejedes da af Severin Wentzelsen og gik efter dennes Død over til Sønnen Mads Severinsen, som boede paa Vardho 1898, da Gaarden blev solgt. En Søn af denne Mand, Wilhelm, lever endnu og forestaar Avlsvæsenet i Gørding Bykro. Vardhogaard har siden den Tid liere Gange skiftet Ejer: den nuværende, Th. Thomsen, har beboet den siden 1908.

Gørding Kirke ligger paa en Banke ved Aaen.

Den stammer fra Valdemarernes Dage eller Tiden omkring Aar 1200 og er opført af tilhugne Granitkvadre med smukke profilerede Sokkelsten. Paa Sydsiden af Koret ses en Sten, hvori tidligere har været et Hul, der nu er fyldt med Cement. Denne Sten har sit Sagn: En „hun“ (Snog) havde blæst paa en Mands Ben, og dette voldte ham ulægeligt Skade og utaalelige Smerter. Da sad han en Søndag paa Kirkegaarden og bad til Gud om Hjælp, og inde i Kirken blev der ligeledes bedt for Stakkelen, og Vorherre hørte Bønnen. Svagheden udfor af Benet og indfor i Stenen, saa der i denne blev et Hul, hvoraf der senere udflød en Vædske som rustent Jern.

Altertavlen har oprindelig været et katolsk Alterskab til at lukke sammen. I Midterfeltet har været Billedskærerarbejde og paa Sidefløjene Malerier. Disse Billeder har formodentlig været i Forfald i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, og der er saa i den Tids Stil tilføjet Altertavlen en Tilbygning af Toppartier og Søjler, og samtidig er i Hovedfeltet malet: Jesus i Getse- mane og Opstandelsen, og i Topstykket: Himmelfarten.

Den smukke bægerformede Døbefont stammer fra samme Tid som Kor og Skib.

Kirkens Stole er meget gamle, nogle af dem fra Tiden omkring 1600; endvidere findes i Kirken et Pulpitur fra 1620, paa dette er nu et Orgel, der blev anskaffet Aar 1900.

J. Aagaard 1877—97, som de fleste ældre Beboere i Gørding kan huske, var paa mange Maader en Original, der tit havde ret haarde Sammenstød med Sognets Folk, som han ikke altid viste særlig Tillid.

Gørding Sogn har — saavidt vides — altid været kirkelig interesseret. Bad man Folk til et Møde medtage Salmebog, kom de altid, hvilket ikke var sikkert, hvis man bad dem tage Sangbog med. Under Pastor Zinn (1897—1906) og E. Melbye (1906—1914), derbegge tilhørte den grundtvigske Betning i vor Folkekirke, og som var særdeles tiltalende og elskværdige Personligheder, fik denne Betning her som i de omliggende Sogne Tilslutning at Flertallet af Beboerne, og det er vel nok Tilfældet endnu; men allerede i Pastor Aagaards Tid begyndte Indre Mission sit Arbejde, gaaende ud fra P. Jensen Lunds Gaard i Lourup og i de senere Aar ledet af den energiske og tiltalende Tømmerhandler Chr. Nielsen. Et Missionshus er hygget, der er stiftet K. F. U. M. og K., og der arbejdes i det hele laget med den samme store Energi, som overalt kendetegner denne kirkelige Retning.

I dette Arbejde har ogsaa Pastor Søbye, der blev indsat 1914 efter Pastor Melbyes Forflyttelse lil Faaborg, kastet sig ind med vældig Kraft, hvorved han allerede har og sikkert ogsaa i Fremtiden vil vinde mange Venner.

Omkring 1800 ejedes Gaarden af Niels Kristensen, hvis Søn Hans Nielsen fik Gaarden efter ham 1828. 1852 døde han og efterlod Gaarden til sin Enke, der 1853 holdt Bryllup med Severin Wentzelsens Søn, Enevold fra Vardho, der saa Hyttede ind paa Gaarden og snart ved sin Energi og Dygtighed blev Sognets mest ansete Mand. 1861 blev han Medlem af Sogneraadet, og efter at Kommuneloven af 1867 var traadl i Kraft, var han et Aars Tid Formand. Derefter gik han ud af Sogneraadet i nogle Aar; men 1877 kaldtes der atter paa ham, og han beklædte Formandsposten til 1883

Inden vi forlader Gørding By, aflægges et Besøg i Klædevarefabrikken, der med sit store Vandhjul og sin Dampskorsten tager sig malerisk ud, især hvis man en Eftermiddag ved Solnedgang ser den fra det lille Krat Simberris.

Gørding Mølle, lidt Øst for Byen, er af gammel Dato. I 1683 hedder det, at den havde en Kværn og et Hjul; Møllestenen var brækket midt over, Møllehuset og Møllehjulet meget brøstfældigt. Den kunde ikke altid male, fordi den undertiden fattedes Vand, og undertiden var der for meget. For 100 Aar siden hed Mølleren Peder Munk. Han havde Tilbøjelighed for stærke Drikke og druknede i beruset Tilstand i Slusen, der ogsaa krævede Degnen Simon Kristensen som Offer i 1827. I 1830 købte Georg Adolf Geising Møllen, og han lod det hele ombygge og sit Navnetræk sætte over Døren til Møllehuset. Under Byggearbejdet havde han det Uheld at hugge sig i Knæet med en Økse; Betændelse slog sig til og blev Aarsag til hans Dod. Enken, en Søster til Severin Wentzelsen paa Vardho, blev saa gift med Hans Lorenzen fra Vejen Mølle. Hun døde imidlertid snart, og nogen Tid efter tik Hans Lorenzen en Dag Besøg af en ung Pige Karen Thuesdatter fra Gørklint, der vilde købe Grise. Hendes Ungdom og Skønhed kunde Hans Møller ikke staa for, og da han nogle Dage senere sammen med S. Wentzelsen skulde køre til Skifte efter sin afdøde Kone, fik han Vejen lagt om ad Gørklint, hvor et improviseret Bal med S. Wentzelsen som Spillemand kom i Stand, og Resultatet af dette blev Bryllup i Gørding Mølle 1826. Desværre havde ogsaa Hans Lorenzen for stor Kærlighed til de stærke Drikke, hvilket fremskyndede en begyndende Brystsyge, og han maatte tidlig vandre til Graven.

Den nuværende Ejer L. M. Lauridsen besørger foruden Mølleriet tillige Produktionen af Elektricitet baade til Gørding By og Stationsbyen.

Oprindelig gik der paa Banelinien her kun 3 Tog daglig i hver Retning; nu ekspederes ordinært fra Gørding St. 19 Tog i Døgnet, og Særtogenes Antal kan tillige være ret stort, saa at 24 Tog eller et Tog i Gennemsnit i hver Time ikke just hører til Sjældenhederne.

Som Følge af Trafikforøgelsen er selvfølgelig Personalet ogsaa forøget i høj Grad. Forstander Lillelund besørgede sammen med en Portør (Madsen) hele Arbejdet i Begyndelsen, og denne Portør skulde tillige passe Leddet ved Overkørselen tæt ved Banegaarden og sørge for at pumpe Vand op i Cisternen, ved hvilket Arbejde han dog af og til havde en Hjælper, „Laust Pumper".

Det var nemlig ikke noget helt lille Arbejde, da de Heste Tog dengang tog Vand ved Gørding St. Nu bestaar Stationens Personale foruden Forstanderen af 2 Assistenter og 1 Elev, 3 Portører og en Hjælpearbejder.

Desuden er Ledvogtningen overdraget en særlig Mand, og alle kender den elskværdige Juhl, der tidlig og sent med sin Pibe i Munden trofast staar paa Vagt i eller udenfor sit lille Hus og altid sørger for, at Folk ikke kommer til at vente længere end højest nødvendigt for

at komme over Linien. Vandpumperens Arbejde er naturligvis længe blevet besørget ved Motorkraft.

I gamle Dage havde Folk her paa egnen selv Forpligtelse til at afhente deres Post i Ribe, og gennem mange Aar hentede en Kone ved Navn Karen Sloth den hver Lørdag paa en Trillebør. Senere gik Arbejdet over til en Mand, som hed Jep Svendsen, og nu blev Posten hentet to Gange om Ugen; først ved Banens Aabning blev der daglig Postgang med 2 Postbude. Nu vandrer daglig 7 Postbude ud fra Gørding St. For 20 Aar siden

Johnsen, der 1. Maj 1879 nedsatte sig som Købmand

ved Gørding St. i den Ejendom, hvor Købmand Kjær

nu har sin Forretning. Dengang levede ved Stationen

kun 7 Familier; men Byen voksede jo, og Johansen

udvidede Forretningen Gang paa Gang, hyggede Pakhus

og Stald og førte foruden Kolonial tillige Manufakturvarer.

Senere lejedes denne sidste Afdeling af Johansens

Kommis, Andreas Christensen, og flyttedes over

Syd for Banen. Huset brændte imidlertid 26. Marts

1892, hvorefter den nuværende Bygning, der ejes af

Knud Rasmussen, blev opført. Senere Hyttede Andreas

Christensen Forretningen lidt længere mod Nord og drev Gørding „ældste og største“ Manufakturforretning,

til den i 1914 gik over til Helm Eriksen.

L. Johnsen har opført adskillige andre af Stationsbyens

Huse, hl. a. Lægeboligen, der først beboedes af

Forstander Jensen, og Johnsen har sikkert allerede ved

Opførelsen haft den Tanke at faa en Læge til Bven

og skaffe ham en passende Bolig. Da derfor en Dag

Sogneraadsformand Jes Andersen, Boel, i Johnsens Butiksagde: „Mon vi ikke kunde faa en Læge hertil“? var

det lige efter Johnsens Hoved. Et Møde blev afholdt

i Gørding St. Skole om Sagen; Beboerne søgte en Læge,

som de garanterede en Indkomst paa mindst 2500 Kr.,

og i Oktober 1896 begyndte Læge Møller, nu Brørup,

en Praksis her i Byen.

Praksis, og med denne Mand kom en betydelig Kraft

til Gørding St. Der er vel intet Navn her, der har

staaet Kamp om, som Læge Jensens; men alle — saavel

Meningsfæller som Modstandere — er enige om at anerkende

hans Dygtighed og store Energi, som han har

udfoldet baade som Medlem af Sogneraadet 1909—13

og af Amtsraadet siden 1910, saavel som paa mange

andre Felter.

Det første større Arbejde, han kastede sig ind i,

Faktorer, der har spillet og endnu

spiller en stor Bolle ved Gørding St. De har været

med i Arbejdet for Apoteket, for Forbedring af Byens Kloakering, Postvæsen o. m. a. Igennem mange Aar

arbejdede Borgerforeningen for Ansættelse af en Dyrlæge,

og Sagen gik jo da ogsaa i Orden i Marts 1911,

da Dyrlæge Wallem Hyttede hertil fra Karise, og denne

har i de faa Aar oparbejdet en stor Praksis.

Forretningslivets Centrum ved Gørding Station er

T ø m m e r h a n d e 1 e n, der fra en ringe og beskeden

Begyndelse efterhaanden er bleven en særdeles stor og

omfattende Virksomhed.

fremme Omsætningen og Forretningslivet ved Gørding St.

Skolevæsenet har naturligvis her som andre Steder

udviklet sig stærkt. Degneembedet i Gørding besørgedes

for Aarhundreder tilbage af Løbedegne fra Latinskolen

i Ribe. Senere kom faste Degne med Bolig i

Nørre Gørding ved Kirken. Af saadanne kendes Jes

Thomsen, kaldet 1649, Pouel Bredstrup omkring 1670,

Anders Eriksen, død 1716, Frederik Hansen, død 1757,

P. O. A. Bose, død 1801, Kristen Kaustrup, død 1807,

Simon Kristensen, der, som tidligere nævnt, druknede

i Aaen i Aaret 1827.

Der var endnu paa den Tid kun den ene Skole for

hele Sognet, og ved Sommertid søgte alle Børn denne,

d. v. s., de større gik saa godt som aldrig i Skole i

Sommertiden. Ved Vintertid lejedes en Stue i Lourup,

Ildsted og Tange, hvor en eller anden saa gav lidt Undervisning i Religion, Læsning, Skrivning og Regning.

At Ordningen ikke var meget bevendt, frenigaar af, at

Biskop Ralslev saa sent som i 1863 taler om den „slette

Skolegang“ i Riskolerne, hvilken har været „kendelig“-

navnlig „med Hensyn til Boglæsning“4 som han finder

utilfredsstillende, i det hele kaldes Skolernes Standpunkt

..nogenlunde tilfredsstillende“, en Bemærkning, der i

Biskoppens xMund sikkert ikke er en Ros. Ved Hovedskolen

virkede paa den Tid Lærer J. Petersen, som

Befolkningen var rigtig godt tilfreds med, det samme

maa siges om han Eftermand, Nordslesvigeren S. Chr.

Møller. I hans Tid fik Skolen to Skolestuer, og der

blev ansat en Vinterlærerinde. Biskoleinstitutionen

holdt sig stadig i Lourup, Ilsted og Starup, hvilken

sidste var traadt i Stedet for Tange, og Lærer Moller,

som tillige var Kirkesanger, holdt om Sommeren Skole 2 Dage ugentlig i Gørding og 1 Dag i hver af Skolerne

Lourup, Starrup og Ilsted. I de sidstnævnte Skoler var

der saa om Vinteren en ueksamineret Vinterlærer, i

Lourup tillige en Lærerinde. 1885 døde Lærer Møller

i Gørding, og Embedet stod ledigt ca. 3T Aar, hvorefter

Lærer R. Nielsen blev kaldet til Lærer og Kirkesanger.

I denne Tid oprettedes Embederne i Lourup og Fladsbjerg.

Til Lourup kaldedes fra 1. Maj 1886 Lærer H. Ebbesen og til Fladsbjerg fra 1. September Lærer M.

Nielsen. Læreren i Lou ru p skulde om Sommeren

undervise 3 Dage om Egen i Starrup Biskole, og Læreren

i Eladsbjerg paa samme Maade 3 Dage i Ilsled.

1895 solgtes Fladbjerg Skole, og i Stedet for denne byggedes

en ny Skole med 3 Klasseværelser ved Gørding Station, hvor der nu var det største Børnetal. Samme

Aar byggedes ogsaa en ny Skole i Ilsted, og Embedet

blev Aaret efter omdannet til fast Embede. Samme

Aar — 1. Jan. 1896 — blev Lærer Ebbesen fortly tlet til

Stenderup, og Starrup Biskole lagdes nu ind under Stationsskolen,

og Andenlæreren, der maatte nu overtage Skolegerningen de 3 Dage om Ugen i Starrup. Senere

er opfort en ny Skole i Starrup lidt Nord for den gamle

Plads, og et fast Embede er oprettet, saa nu er „Løbedegnevirksomheden“

i Gørding Sogn „en Saga blot“.

Endnu tales der dog ofte om de „gamle“ Tider, der jo

ikke ligger ret langt tilbage, qg de gamle Lærere, bl. a.

om en Vinterlærer fra Starrup, der om Sommeren var

„Tækkemand“ og om Vinteren „Skuelmæjster“ i omtrent

30 Aar. Om han var lige god til begge Dele, kan der

være delte Meninger om; men han var i hvert Fald en

meget dygtig Tækkemand.

af Klasserne er Realklasser, fra hvilken Børn er i Stand

til paa 1’T Aar at tage alm. Forberedelseseksamen fra

Vejen Realskole.

I kommunal Henseende har Gørding lige til de

seneste Aar været sammen med Vejrup; men da Interesserne

i Gørding Sogn med den forholdsvis store Stationsby

og i Vejrup, det rene Landsogn, efterhaanden blev ret forskellige, enedes man i Aaret 1908 om at

foretage en Deling. Sognene har nu hver sit Sogneraad,

men udgør endnu eet Pastorat.

Af moderne Virksomheder findes ved Gørding St.

nu baade Elektricitets- og Vandværk. I Aaret 1905

holdt Ingeniør Bjerre, Askov, Foredrag om Brugen af

Elektricitet, og derefter vedtoges det at forsøge at faa

anlagt et Værk i Gørding. Et selvstændigt Værk med

Damp som Drivkraft byggedes i 1906. Det gik dog kun

i faa Aar, da Driften var for dyr, og der kom saa en Ordning i Stand med Møller L. M. Lauridsen, der som

tidligere nævnt nu producerer Elektriciteten ved Vandkraft.

1912 toges fat paa at faa et Vandværk; et Udvalg

blev nedsat til at arbejde for Sagen, der blev til Virkelighed

Aaret efter, saa fra 1. Juni 1913 har Stationsbyen

haft Vand fra eget Vandværk.

Som det fremgaar af denne Skildring, er Gørding

som de fleste andre Byer, der ved Staalskinner er sat

i nærmere Forbindelse med Omverdenen, gaaet mægtigt frem. Hvad Fremtiden bringer i sit Skød, ved ingen,

men enhver god Gørdingboer haaber paa, at Ungdommen

vil tage fat, naar de gamle slipper, saa det altid

maatte kunde siges, at

„for de gamle, som faldt,

er der ny overalt,

der vil møde hver Gang, der bliver kaldt“.