Besættelsestiden
I gørding blev mange beboere d. 9 april 1940, vækket af overflyvende maskiner. En uvelkommen morgenvækning som skete over det meste af landet. Ellers var der ikke mange der i begyndelsen kom i direkte forbindelse med den tyske besætteslsesmagt.
Men indirekte mærkede de fleste besættelsen.
Der blev mangel på især olie og kul, og i de strenge vintre i begyndelsen af besættelsen kunne det være endog meget svært at holde temperaturen på et tåleligt niveau. Der blev indført krav om mørklægning, så man måtte enten blænde vinduer til, eller montere mørklægningsgardiner. Lygterne på cykler og motorkøretøjer skulle også sikres så de ikke afgav ret meget lys, andet end hvad der var nødvendigt for at man lige kunne ane vejen ret foran sig. Det betød dog ikke så meget for bilernes vedkommende for brændstof var rationeret så de fleste der skulle bruge motoriseret transport skulle have et samfundsgavnligt formål med kørslen - eksempelvis sygetransport eller fødevareforsyning. Selv at cykle kunne være vanskeligt, da cykeldæk efterhånden som lapning blev umuligt, måtte erstattes af alternative materialer. Bil- og cykeldæk som krævede gummi, var næsten umulige at opdrive.
Efter et par år kom de første tyske tropper til Gørding i form af en deling soldater fra luftvåbnet. Deres opgave var at holde infrastrukturen intakt. Reparation af telefon og elnet.
Først da 1943 nærmede sig kom der egentlige besættelsesstyrker til Gørding.
De fleste betragtede tyskerne som en gæst der kom på uanmeldt besøg. Uden gaver men som krævede kost og logi og som bestemte over hjemmet. Selv om gæsten opførte sig høfligt i forhold til andre huse han besøgte, så var han en meget uvelkommen gæst for næsten alle husets beboere.
Som i det meste af landet, så ydede også Gørdings beboere en form for passiv modstand. Der var stor deltagelse i alsangsstævner og Kongens fødselsdag d. 26. september 1940 blev næsten demonstrativt fejret i stor stil. Gørding var flagsmykket som aldrig før: overalt vajede flag og byens forretningsfolk havde med stor smag arrangeret rød/hvid vinduesudsmykninger med kongebilleder i stort tal.
Besættelsesmagten opførte sig stort set ordentligt. Soldaterne havde en korrekt opførsel og hvor dette ikke var tilfældet skred besættelsesmagten selv ind. Der var en episode på Gørding Kro, kort efter at tropperne var ankommet. En soldat der sandsynligvis havde smagt lidt rigeligt på de våde varer, havde affyret sit håndvåben inde på kroen. Vedkommende blev straks fjernet og måtte forrette tjeneste et andet sted end Gørding.
Efter sabotagen mod snedkeriet Nørregade 23.
Det var dog ikke al modstand der var passiv. I Gørding var der op mod 30 frihedskæmpere/modstandsfolk.
De fleste af disse er i dag registreret i Frihedsmuseets Modstandsdatabase.
Da Gørding er en stationsby var der en del jerbanesabotage, men de lokale frihedskæmpere koncentrerede sig fortrinsvis om aktioner der kunne genere tyskerne og/eller genere de danske virksomheder der samarbejdede med tyskerne. Dette skete ved sabotage af bygninger og materiel.
Besættelsen får en ende og de tyske tropper forlader Gørding. Da Gørding er en stationsby kommer også tyske tropper udefra gennem byen. Da tropperne ankom var det soldater fra en formidabel og sejrrig hær der kom til Gørding. Nu var det en slagen og afvæbnet hær der forlod byen. Der ventede de hjemrejsende soldater et forarmet og sønderbombet hjemland. Mange tyske soldater forsøgte at sælge nogle af de få ejendele de havde med. Især tyske militær-kikkerter var et eftertragtet salgsobjekt. Tyskerne ønskede ikke kontanter - de ønskede at hjembringe danske fødevarer; især dansk smør.
Samtidig med at de tyske soldater forlod Danmark, så ankom en ny "hær". Det var en tysk flygtningehær der ankom fra det østlige Tyskland. De første var begyndt at ankomme i begyndelsen af 1945 og i marts 1945 ankom de første til Gørding.
Det var fortrinsvis tyske kvinder og børn der var på flugt fra de fremrykkende russere. De forfærdelige strabdser de havde været udsat for før og under flugten havde tæret så meget på en del af dem at de ikke overlevede. I den forholdsvis korte tid de 88 flygtninge der ankom til Gørding Sogn, var der 9 af disse der døde under opholdet. De fleste af flygtningene blev overflyttet til den store flygtningelejr i Oksbøl i juni, og de sidste blev overflyttet i oktober 1945.
Interview med Arne Melballe ved Wagn Olesen 1980. Lydklip: Bent Jacobsen. Varighed 10:06 min.
Interview med Hans Lund om Bent Larsen Pedersen 2005 ved Wagn Olesen. Lydklip.. Varighed: 6:08 min.